23.11.2018Møde & Event News

Han vil indtage 20% af hotellerne

"Jeg tjente 1 milliard kr. i min koncern sidste år. Hvis jeg taber nogle få millioner i de første 5 til 7 år i København, så spiller det ingen rolle," siger Stordalen.

Stordalen vil sidde på 20 procent af det københavnske hotelmarked. Der er 10.000 nye hotelværelser er på vej i København, men det afskrækker ikke norske Petter Stordalen, der er klar til at tage nogle år med underskud på det danske hotelmarked, hvor der ventes hårde tider i 2021-2022 på grund af overkapacitet.

Ifølge Børsen er der 10.000 nye hotelværelser på vej i København, hvor Petter Stordalen har indledt en ny offensiv med blandt andet omdannelsen af det gamle centralposthus ved Hovedbanegården til et nyt hotel med 390 værelser, 3 restauranter, et par barer og en svømmepøl på taget.

Underskud skræmmer ikke

Stordalen fortæller til Børsen, at han er klar til at tage nogle år med underskud for at nå målet. "Jeg tjente 1 milliard kr. i min koncern sidste år. Hvis jeg taber nogle få millioner i de første 5 til 7 år i København, så spiller det ingen rolle. I de første måske 3 år kommer jeg til at tabe mange penge, men gæsterne på hotellerne tænker ikke på, om jeg taber penge," siger Petter Stordalen til avisen.

Stordalens Strawberry Group ejer blandt andet Nordic Choice Hotels med i alt 190 hoteller, og i oktober 2018 satte han desuden gang i byggeriet af det nye Comfort Hotel Copenhagen Airport med 605 værelser. Sammen med det nuværende Clarion Hotel Copenhagen Airport kommer det nye hotelkompleks til at rumme 1.000 værelser og kongres- og mødefaciliteter, der kan huse 2.150 gæster.Kilde: Byens ejendom.

Se mere om Nordic Choice Hotels i Danmark


?