28.04.2020Møde & Event News

Hotel i København langtidsudlejer værelser

Mens hotellerne fortsat venter på en hjælpepakke, har hotellet SleepCph måske fundet en løsning, som også kan bruges i fremtiden.

Hotel-, restaurant- og turisterhvervet er hårdt ramt af coronakrisen. Fremtiden er endnu uvis, og det betyder, at møder, konferencer og ophold på landets hoteller nu er aflyst langt ind i efteråret. Det har fået ejerne af det københavnske hotel Sleepcph til at tænke ud af boksen. I stedet for at lade hotellet stå tomt på ubestemt tid, udlejes hotelværelserne på månedlig basis, indtil turisterne kommer tilbage.

Efterspørgslen kom hurtigt.

Prisen for et enkeltværelse er 5.000 kr. om måneden og starter ved 6.000 kr. for et dobbeltværelse. I løbet af 1,5 uge er 10 værelser allerede blevet lejet ud til boligsøgende, som mangler noget midlertidigt at bo i. Værelserne kan bookes ned til 1 måned ad gangen.

Det er ikke kun studerende, som har henvendt sig. Det er folk i alle aldre som af forskellige årsager enten har brug for et midlertidigt sted at bo, indtil det lykkesdem at finde fast bolig. Copenhagen Hospitality Group overvejer lige nu at udleje værelser på deres Aarhusianske hotel “Carmel” på samme måde. Kilde: Byens Ejendom.

Se mere om SleepCph


?