01.03.2019Møde & Event News

Hvilket øjeblik husker du bedst?

Vitalhotel Alter Meierhof kan i år fejre 20 år fyldt med øjeblikke, hvor tiden synes at stå stille - på den gode måde. Hotellet har store planer for fremtiden.

Den bedste måde at forudsige morgendagen på er at forme den. Sådan står der at læse i forbindelse med et skrift om 20 års jubilæet hos Vitalhotel Alter Meierhof. Historien bag hotellet startede helt tilbage i det 16. århundrede, da hertug Christian beordrede en hovgård bygget på præcis den grund, hvor Vitalhotel Alter Meierhof ligger i dag med den smukkest tænkelige udsigt over vandet. Alter Meierhof, som hotellet betegnes i daglig tale, er partner hos Kursuslex og et af de mødesteder, som kombinerer luksus med med en særlig form for ro. "Fremtid forudsætter rødder", som det så fint beskrives gennem et af hotellets mantraer.

Nye værelser og udvidelse af Hof-Therme

Hvilke øjeblikke husker vi? Det er de øjeblikke, som vi husker med alle sanser, som berører os med deres blotte kraft. Det er de øjeblikke, hvor tiden synes at stå stille. Det er øjeblikke med ny inspiration og perfektion i detaljen. Denne holdning er ligger bag historikken og bag alt det nye, som er undervejs hos Alter Meierhof ved Flensborg Fjord, ikke langt fra Danmarks grænse.

Glæd dig til den nye restaurant, vinterhaven og panoramaudsigten over fjorden, udvidelsen af Hof-Therme samt nye værelser og suiter.

Lidt om hotellets historie

Indtil 1692 var gården forpagtet ud til en bonde. Frem til 1773 var Meierhof hertugelig hofleverandør til slottet Glücksburg. Omkring 1820 blev det historiske hus oprettet og fremover brugt som restaurant. I 1841 købte den kongelige kammerherre baron Schack von Brockendorf zu Petersholm und Thomasgaard det vestlige Meierwik. Han gjorde den til sin landejendom og døbte den Solitüde.

1999 gik en længe næret drøm i opfyldelse for ægteparret Theilen, da de åbnede et hotel på den historiske grund. Det skulle ikke kun tilbyde højeste komfort og stilren atmosfære, men også røre ved krop, ånd og sjæl. Man må sige, det er lykkedes.

Se mere om Vitalhotel Alter Meierhof


?