27.10.2020Møde & Event News

Julen er ikke aflyst!

Firma julefrokost under næsten private forhold tiltrækker virksomhedernes festudvalg.

Som både store og små konferencecentre, restauranter og de helt store venues oplever, er de store julefester sat på pause i 2020. Det gælder også CPH Conference og Øksnehallen, som er en del af DGI Byen i København. Til gengæld oplever man, at pengene er delt ud til teams og afdelinger, som selv kan arrangere deres fest – blot de efterlever virksomhedens gældende praksis og myndighedernes retningslinjer og restriktioner. Den udfordring har DGI Byen selvfølgelig taget op.

DGI Byen har vendt det traditionelle julekoncept på hovedet, og pynter og hygger efter alle kunstens regler, og sørger for at gæsterne bliver holdt adskilt og helt i private rum. Kun ved toiletbesøg, ankomst og afgang vil man skulle forholde sig til andre. Her følger man HORESTAs Safe to Visit program, hvor ingen er i tvivl om afstande.

Læs mere om DGI Byen


?