04.08.2015Møde & Event News

Kendt hotel konkurs

Hotel Prindsen i Roskilde drejede pludselig nøglen om i midten af juli og lukkede, men mange viser interesse for bygningen.

Skifteretten i Roskilde har den 14. juli 2015 afsagt konkursdekret over driftsselskabet Prindsen i Roskilde A/S, som står for driften af Hotel Prindsen.

Gæster med planlagt indtjekning efter den 16. juli 2015 eller senere vil ikke kunne gennemføre deres ophold på hotellet, men vil modtage yderligere information direkte fra kurator.

Mange taler om hvad der nu skal ske med det gamle og smukke byhotel, og Jørn Goor, der er administrationschef i Nordicom, som ejer bygningerne siger: ”Det eneste jeg kan bidrage med pt. er, at der er mange, der er interesseret i sagen. Med mange indgangsvinkler.

Kurator Henrik Selchau Poulsen, der overtog konkursboet, fortalte, at han havde været i kontakt med flere interesserede, men at de ikke kunne nå at slå til inden for den korte betænkningstid, som konkursboet af hensyn til økonomien kunne give dem. Derfor måtte kurator lukke hotellet, og der skal nu findes en ny lejer.


?