29.10.2019Møde & Event News

Kom til østers og champagne

Du får VR-briller på, plukker østers og drikker champagne, møder en ægte vægter og hører om vind-biler og besøg på en olieboreplatform. Kom og vær med!

Alt det kan du opleve hos Meet & More - Møder og konferencer ved Vadehavet, som er blot én ud af over 100 udstillere på Kursuslex' Meeting Live Vest i Messe C, Fredericia. "Vi har oplevet, hvordan folk iført VR-brillerne ser Vadehavet og står og rækker ud efter østers," siger projektleder Pia de Place, som gæsterne blandt flere andre kan møde på Meet & More's stand på messen den 12. november.

Kom og smag friske østers og champagne

I løbet af dagen kan gæster på Meeting Live Vest smage friskplukkede østers, gå en virtuel tur gennem Vadehavet og høre om de meget anderledes events, som er mulige gennem Visit Esbjerg. Det er f.eks. muligt at besøge en olieboreplatform, som ligger til land. Man hører om livet ombord og ser, hvordan der arbejdes.

I den virkelige østers-verden ved Vadehavet iføres mødedeltagerne vaders og plukker selv østers, som bagefter tilberedes med alskens krydderier.

På hjul langs strandene

På Fanø og Rømø kan du prøve de såkalte Blowcarts, som er vind-biler, der kører med vindkraft langs de brede strande. Og er du mere til de stillesiddende oplevelser, kan I få en vægter på besøg i mødelokalet og høre ham tale om livet, dengang bøllerne blev spiddet med en "Morgenstjerne", som er en lang stang med en jernstjerne for enden. Vægteren kan også guide ture i Ribe by og med humor fortælle om vægterens opgaver dengang.

Kør med gratis messebus til Fredericia

Der bliver med andre ord både delikate og sjove oplevelser på stand nr. 46 - kom op prøv det selv. Og oplev alle de andre over 100 udstillere og foredrag i løbet af dagen den 12. november i Messe C, Fredericia. Er du gæst på Meeting Live Vest, kan du køre gratis med Edelskov Bus tur/retur til messen uanset om du kommer fra Jylland, Fyn eller Sjælland.

Se mere om Meeting Live Vest


?