05.08.2019Møde & Event News

Konventum får guld-status

IACC har givet Konventum guld i "Green Star certificering" for at overholde 85% af den internationale sammenslutnings guidelines for bæredygtighed.

Siden Konventum blev medlem af den internationale sammenslutning "International Association of Conference Centers" (IACC) ved årsskiftet, er det blevet endnu mere tydeligt, at bæredygtighed er en afgørende faktor i at tiltrække internationale kunder til Danmark.

"Vi er stolte over at få certificeringen og oven i købet opnå guldstatus. Det viser, at vores indsats for at skabe en mere bæredygtig oplevelse ikke kun har betydning for vores danske kunder, men også bliver anerkendt på et internationalt plan," siger konferencechef Gitte Winberg.

Kravene opdateres løbende

For hende er det tydeligt, at bæredygtighed er et vigtigt valgkriterie. "Vi oplever i stigende grad et behov fra vores internationale kunder om at kunne tage et bæredygtigt valg. Her hjælper et certifikat som Green Star os med at tydeliggøre den høje standard vi opretholder, når det drejer sig om at drive bæredygtige konferencer," siger Gitte Winberg.

IACC opdaterer jævnligt deres Code of Sustainability for at sikre, at Green Star certificeringen altid referer til de nyeste best-practices inden for bæredygtig konferencedrift. Den seneste opdatering blev gennemført i år og det er på baggrund af den, at Konventum har opnået guldstatus.

Læs mere om Konventums arbejde med social ansvarlighed


?