14.05.2019Møde & Event News

Ny salgschef på Trinity

Lisbeth Vinter-Wilhelmsen er særdeles branchekendt og kommer senest fra en stilling som Hotelchef på Hindsgavl Slot.

Lisbeth Vinter-Wilhelmsen er pr. 1. maj 2019 tiltrådt som Salgs- & Udviklingschef på Trinity Hotel & Konference Center.Hun får det overordnede salgsansvar for hotel- og konferencedelen, ligesom udviklingen af nye hotel- og konferenceprodukter bliver en stor del af det fremtidige virke.

4 forretningsområder

”De seneste 5 år har vi udviklet os fra at være en primær møde- & konferencevirksomhed til en spændende og fleksibel servicepartner med 4 forretningsområder, nemlig; Hotel, Konference, Celebration og Events. For at fastholde vores fortsatte vækstfremgang giver det god mening med en profil, der kan sikre fortsat vækst, bl.a. gennem synergi- og kvalitetsoptimeringer," siger direktør Eva Ejlskov.

”Trinity Hotel & Konference Center er en utrolig spændende virksomhed, og jeg glæder mig rigtig meget til at lære Trinity at kende indefra, og sammen med medarbejderne at løfte Trinity til et endnu højere niveau,” siger Lisbeth Vinther-Wilhelmsen.

Se mere om Trinity Hotel & Konference


?