18.05.2020Møde & Event News

Madsalg støtter ZOO

Madkastellet har åbnet en ny pop-up-restaurant lige ved ZOO's  hovedindgang. 14% af omsætningen doneres til ZOOs arbejde med dyr og naturbevarelse.

Spis og støt dyrene i ZOO’ fra i dag. Restauranten åbnede i går - mandag den 18. maj. Menuerne byder også på en række tilkøb, og jo mere du spiser og drikker, jo mere støtter du ZOOs dyr. Pop-up-restauranten ligger i ZOOs møde- og selskabscenter,

Madkastellet driver til daglig 3 spisesteder i ZOO: Bistro panpan i pandaanlægget, Spisehuset FOLK og Café Botanika, der alle har været lukket- Nu er det igen tilladt for restauranter og caféer at åbne, men ZOO er lukket foreløbig til den 8. juni. Derfor har Madkastellet udviklet et pop-up-koncept, der kun er åbent ud mod Roskildevej, og hvor gæsterne ikke kan komme ind i selve haven.

Stor efterspørgsel

Rasmus Pors, stifter og partner i Madkastellet, har allerede oplevet interesse for at få et bord: ”Kort efter vi åbnede for booking sent torsdag aften, fik vi de første henvendelser. Vi håber naturligvis på stor interesse og en restaurant, der er fyldt i henhold til de nye regler. Vores hold tripper for at gå på gulvet og traktere med god mad og ser lige så meget frem til at gense gæsterne som til at støtte ZOO,” siger Rasmus Pors.

Administrerende direktør i ZOO Jørgen Nielsen udtaler: ”For øjeblikket har vi brug for al den støtte, vi kan få, og jeg er derfor meget begejstret over initiativet fra Madkastellet. Vi savner vores gæster hver dag, Pop-up-restauranterne er naturligvis indrettet helt i tråd med myndighedernes Corona-retningslinjer og de opdaterede forholdsregler i forhold til restaurantdrift. Kilde: Pressemeddelelse

MødeMekka i ZOO den 17. juni

Næste MødeMekka er planlagt til at afholdes i ZOO med udsigt til pandaerne under møderne. Der tages alle behørige hensyn til afstand, afspritning, antal deltagere m.v.

Se mere om Madkasttellet

Få et tip, når der åbnes for tilmelding til MødeMekka i ZOO


?