07.10.2019Møde & Event News

Marienlyst i international hotelkæde

Marienlyst Strandhotel bliver som det første danske hotel en del af ESS Group, som også Ystad Saltsjöbad og Falkenberg Strandbad er med i.

Marienlyst Strandhotel bliver fra den 1. oktober som det første danske hotel en del af hotelkæden ESS Group, der rummer eftertragtede spadestinationer som blandt andre Ystad Saltsjöbad og Falkenberg Strandbad.

Flotte præmieringer

Marienlyst Strandhotel hentede i 2017 nye kræfter til i form af hoteldirektør Michael Lauritsen, der kom fra en stilling som regionsdirektør hos Comwell Hotels. Lauritsen har blandt andet kunne præsentere en ny strandspa, et unikt konferencekoncept og ikke mindst stærke regnskabstal. Hotellet er i de seneste år præmieret som bl.a.; ’Bedste internationale hotel’, ’Bedste mødekoncept’, ’Bedste lokaler’ og ’Årets Spa 2019’.

International indflydelse

Marienlyst Strandhotel bliver gennem ESS Group en del af en stor, international kæde, der har høstet international anerkendelse. Men selv om arbejdsgiveren er ny, så er hotellet stadig det samme. "Vi har noget helt unikt her i Helsingør, som vi er meget stolte af, hvilket dette tiltag ligeledes manifesterer. Vi får fremover den mest innovative og kompetente arbejdsgiver, og jeg er så stolt over det internationale niveau, som vi nu kan hæve os til. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan gøre en masse godt for byen, og jeg glæder mig bare til at komme i gang,” siger Michael Lauritsen.

Se mere om Marienlyst Strandhotel


?