19.08.2019Møde & Event News

Marina bliver Best Western

Hotellet vil fortsat være kendt som Hotel Marina, men det vil fremover blive støttet af distributionen fra Sure Hotel Collection by Best Western.

Hotel Marina i Vedbæk bliver i starten af oktober en del af Best Westerns hotelportefølje. Hotellet vil fortsat være kendt som Hotel Marina, men det vil fremover blive støttet af distributionen fra Sure Hotel Collection by Best Western.

Betydningen af loyalitetsprogrammet

”Hotel Marina har en unik, velkendt historie og placering. Vi har en stærkt global distribution og et af de mest populære hotel-loyalitetsprogrammer i verden. Jeg er overbevist om, at vores danske kontor i samarbejde med hotellets ansatte og Core Hospitality vil gøre hotellet til det oplagte valg for det stigende antal rejsende, der i disse år besøger Danmark og Nordsjælland,” siger Søren Nystrøm, Country Manager hos Best Western i Danmark.

På hotellet ser man frem til det nye samarbejde. ”Vi har talt med rigtig mange andre lokale virksomheder og mødt mange lokale borgere, der kommer forbi og hilser. De er alle sammen meget positive og glæder sig over ændringerne. Vi vil være en del af lokallivet igen og blive et mødested for hele Vedbæk,” sigerr Manuela Iorga, hoteldirektør på Hotel Marina. Kilde: Standby.

Se mere om Hotel Marina


?