03.09.2018Møde & Event News

Ses vi på Meeting Live Øresund?

Hvornår har du sidst haft mulighed for at møde over 50 danske og svenske konferencesteder i løbet af få timer?

Den 5. oktober slår vi dørene op for Meeting Live Øresund - en gratis messe og workshop for dig, der arbejder med møde- og konferenceplanlægning. Det er 3. gang arrangementet fholdes og over 50 danske og svenske møde- og konferencecentre deltager. Ikke mindst for danske mødeplanlæggere, vil der være mange ukendte og indbydende mødesteder, som set i lyset af den svenske kronekurs giver god mening at undersøge nærmere.

I løbet af dagen får du også mulighed for at høre Thure Lindhardt fortælle om sit liv som skuespiller. Thure er kendt fra flere film og tv-serier heriblandt Broen, Flammen og Citronen samt Engle og Dæmoner.

Messen foregår på et af Malmös ikke helt almindelige mødesteder, nemlig hos MMF Event. Her kan du bl.a. opleve mødelokaler med udsyn direkte til stadion. 

Der er gratis bustransport t/r fra København for danske mødedeltagere.

Se mere og tilmeld dig Meeting Live Øresund

Se mere om MMF Event

Se udstillerne på Meeting Live Øresund


?