15.05.2017Møde & Event News

Milliardær lægger 25 mio. i Hotel Hornbækhus

Grundlæggeren af Tiger-butikkerne, Lennart Lajboschitz planlægger en stor udvidelse af Hotel Hornbækhus.

Tiger-milliardæren, Lennart Lajboschitz har store planer med Hotel Hornbækhus i Hornbæk. Hotellet skal både udvides og opgraders. Der er tale om en investering på ca. 25 millioner kroner, som blandt andet skal bruges på at forøge kapaciteten fra de nuværende 26 værelser til planlagte 40-42 værelser. (Kilde: Lokalavisen Nordsjælland)

Hotellet skal betjene både konferencegæster og bedsteforældre med børn.  I dag er hotellet en blanding af lidt af hvert. Stuerne og mange af de 26 værelser er som taget ud af et rejsekatalog. Men hotellet har også en anden side. Gamle hessianklædte trapper, slidte møbler og en hel etage med værelser, der slet ikke bruges. (Kilde: Horesta/Børsen).

Udover Hotel Hornbækhus har Lennart Lajboschitz også købt hotellet "Villa Strand". (Kilde: Byens Ejendom).

Læs mere om Hotel Hornbækhus


?