11.02.2020Møde & Event News

Mød verdens mest ekstravagante skandinav

Han er miljøforkæmper og milliardær i ét. Få hans energi, hans stærke erfaringer og hans enorme livsappetit på Nordic Meetings & Events Expo!

Hvad gør man, når man vil skabe mest mulig opmærksomhed omkring åbningen af sit nyeste hotel? Hedder man Petter Stordalen, så rappeller man 57 meter ned ad facaden, som han gjorde ved indvielsen hotellet i Arlanda-lufthavnen ved Stockholm - og dét selvom han lider af højdeskræk.

En anden gang i 2015 kunne det være gået helt galt, da han ankom på jetski til indvielsen af Clarion-hotellet i Malmø. Han styrtede med høj fart og smadrede sin tommelfinger. Det slog ham dog ikke ud, og han lagde hurtigt et billede op af sig selv fra hospitalet på SoMe med beskeden om, at sygehuspersonalets behandling var så god, at de alle sammen ville kunne få et job hos ham.

Men Petter Stordalen er meget mere end vilde ideer. Han er også miljøforkæmper. Han har skabt 'The Stordalen Foundation', som engagerer sig i mange klima- og miljøprojekter.
Fondens erklærede mål er intet mindre end at 'at ændre verden',

Oplev Petter Stordalen på messen

Du kan møde Petter Stordalen live på NMEE 2020, når han er første speaker på High Zone scenen onsdag d. 25/3 kl. 9.30, hvor han fortæller om sine visioner for en mere bæredygtig fremtid.

Det danske indtog

Det ville være en underdrivelse at kalde Petter Stordalen for ekstravagant. og betegnelsen “larger than life” slår heller ikke helt til. Petter Stordalen er ganske enkelt Petter Stordalen. Men der er meget mere end Smoke & Mirrors over den selvgjorte Ferrari-glade milliardær, og han er langt fra kommet sovende til sin enorme succes. I dag ejer han Nordic Choice Hotels, som er en af Nordens største hotelkæder med over 200 hoteller og 13.000 ansatte - herunder Hotel Skt. Petri i København og det kommende hotel i den tidligere postcentralbygning på Tietgensgade ved Hovedbanegården. Og så er han en af Norges rigeste mænd med en anslået formue på 8,75 milliarder kroner. Og han har selv skabt hotel-imperiet fra bunden. Foto: Petter Stordalen på OptiMeet (et Kursuslex arrangement)

Se mere om Nordic Meetings & Events Expo den 25. og 26. marts


?