17.05.2019Møde & Event News

Møder med kunst og historiske saloner

De historiske rammer på hos Office Club på Kgs. Nytorv er kommet til ære og værdighed som eksklusivt eventsted og kontorhotel.

Office Club er ny partner hos Kursuslex og Konference.dk. Med sine højloftede saloner fra 1780 indbyder dette særlige mødested på Kgs. Nytorv til et uformelt, men samtidig stilfuldt møde

Med kunst af Olafur Eliasson

Bag dobbeltdørene til husets store møde- og eventlokale venter et betagende syn, for det gamle ministerkontor prydes i dag af originalkunst af Olafur Eliasson. Stedets eget eventteam står klar til at løfte opgaven både for den store bestyrelse og for den lille virksomhed, som gerne vil have input til de store tanker.

Foran mødelokalet findes to hyggelige saloner, som kan bruges til en pause i løbet af dagen. Der er to mødelokaler med plads op til 80 personer. Overnatning er ikke mulig.

Se mere om Office Club


?