13.09.2018Møde & Event News

Nu åbner det nye Kompas Hotel Aalborg

I uge 41 byder disse 3 herrer velkommen til den nye foyer-lounge, 55 nye værelser og ny 4-stjernet fløj med 7 mødelokaler og 3 konferencerum.

Hotelchef Bo Kikkenborg (th) står klar til at tage imod møde- og konferencegæster sammen med konferencechef Egon Madsen og velfærdsmedarbejder Carsten Schmidt (tv).

Nyt navn

Hotel Aalborg ændrer navn til Kompas Hotel Aalborg. Men gæstfriheden er uændret: ”Ligeværd, nærvær, hjertevarme og omsorg har altid været vores grundværdier. Og er det stadig,” siger Bo Kikkenborg. I uge 41 kan disse 3 herrer vinke farvel til byggestilladser og malerbøtter og byde velkommen til den nye foyer-lounge, 55 nye værelser og ny 4-stjernet fløj med 7 mødelokaler og 3 konferencerum.

Ny tilbygning og 55 nye værelser

Ifølge konferencechefen er hotellets bynære beliggenhed i hjertet af Aalborgs kulturcentrum ved siden af Musikkens Hus, Nordkraft og den nye havnefront attraktiv for mange mødebookere. Hotellet har gennem flere år haft en statsaftale på hotelovernatninger, og tidligere i år indgik hotellet også kontrakt med Moderniseringsstyrelsen om konferencer, kurser og møder for statslige institutioner.

"Vi har allerede rigtig mange overnatninger fra statsansatte med ærinde i Nordjylland, og med kontrakten på møder og konferencer bliver vores tilbud komplet og særdeles fleksibelt for brugerne. Vi ser frem til at servicere dette segment på endnu en statsaftale," siger Egon Madsen.

Se mere om Hotel Aalborg


?