20.11.2018Møde & Event News

Nu kan du indstille til Møde & Event Award

Hvem fortjener branchens 8 awards for en særlig indsats? Frem til 21. december kan du indstille kandidater til Møde & Event Award i 8 kategorier.

Hvem gør det bedst i mødebranchen? Det kan du være med til at udvælge og afgøre, hvis du arbejder du med møde- og eventplanlægning. Allerede fra i dag og frem til den 21. december kan du indstille kandidater til 8 forskellige Møde & Event Award, som uddeles i 2019.

Priserne overrækkes ved Nordic Meetings & Events Expo 2019 (tidligere: Møde & Eventmessen), som finder sted den 27. og 28. marts 2019 i Bella Center. Awardfesten afholdes om eftermiddagen den 27. marts kl. 16.30 - 18.30. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Alle gæster og udstillere er inviteret til at overvære awardshowet.

Indstil gerne i flere kategorier

Du kan indstille i 1 eller flere af de 8 forskellige kategorier. Efter den 21. december udvælger en jury 3 nominerede i hver kategori blandt alle de indstillede kandidater. Efterfølgende kan du være med til at stemme på de 3 nominerede i hver af kategorierne. De 8 vindere udvælges ved en kombination af mødeplanlæggernes stemmer (35%) og den professionelle jurys bedømmelse (65%).

Vinderne i hver af de 8 kategorier fejres med et brag af et show med priser, musik, drinks og underholdning. Showet afslutter den første messedag i forbindelse med Nordic Meetings & Events Expo i Bella Center den 27. & 28. marts. De endelige vindere af Møde & Event Awards afsløres først under dette show.

De 8 kategorier er:

1.Årets bedste foredragsbureau

2. Årets bedste teambuildingleverandør

3. Årets bedste eventbureau

4. Årets bedste cateringleverandør

5. Årets møde- & eventsted - Bedste madkoncept

6. Årets møde- & eventsted - Bedste mødekoncept

7. Årets møde- & eventsted - Bedste service

8. Årets møde- & eventsted - Bedste lokaler

Indstil kandiater til Møde & Event Award


?