03.08.2018Møde & Event News

Nu skal sikkerheden dokumenteres

"Safehotels Certification" dokumenterer, at et hotel har sikret gæsternes og medarbejdernes sikkerhed under opholdet.

Man kan nemt forestille sig, at det en dag bliver umuligt at sælge et hotelværelse uden synlig garanti for hotellets sikkerhedsforanstaltninger. Safehotels Certification findes i 3 kategorier: Certificate, Premium og Executive, foranstaltet af den uafhængige organisation "Safehotels".

Første i Jylland

Safehotels udfører en objektiv tredjepartsevaluering af hotellers sikkerhedsstandarder verden over – og dækker alle nødvendige og vigtige aspekter af hotellernes sikkerhedsforanstaltninger. Gennem de sidste år er flere end 200 Radisson-hoteller verden over blevet Safehotels-certificeret. Alene i Norden er næsten halvdelen af alle Radisson-hotellerne allerede certificeret. For nylig fik Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus en "Safehotels Certification" som det første i Jylland.

Safehotel-certificeringen viser, at hotellet har indført nødvendige og vigtige foranstaltninger til at sikre gæsternes og medarbejdernes sikkerhed, når de opholder sig på hotellet. Hotellet har desuden arbejdet aktivt på at sikre forebyggelsen af mulige risici.

Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger

Som en del af certificeringsprocessen verificerer Safehotels hotellets sikkerhedsprocedurer, retningslinjer for sikkerhed og planer for krisestyring, heriblandt hotellernes forebyggende sikkerhedsforanstaltninger. Af hensyn til at øge fokus på medarbejdernes sikkerhed og tryghed er vigtige områder som brandsikkerhed og førstehjælp ligeledes inkluderet i en Safehotels-certificering. Kilde: Pressemeddelelse samt Safehotels.

Se mere om Safehotels


?