02.09.2019Møde & Event News

Ny Account Manager hos Kursuslex

Mette Ladefoged Qvist kender mødebranchen både indefra og udefra. Hun brænder for de nære relationer og har allerede et kæmpe kontaktnet.

Mette Ladefoged Qvist er for nylig startet som Account Manager hos Kursuslex. Mange kender Mette fra Kursuslex' MødeMekka'er, hvor hun har deltaget på den anden side af skrivebordet. Hun kommer nemlig senest fra en stilling som Key Account Manager på Kokkedal Slot Copenhagen. Hun kender mødeplanlæggernes udfordringer og ansvarsområder virkelig godt. Derfor ved hun også, hvor hjælpen er stærkest.

Mette har en stærk og blød baggrund

Mette Ladefoged Qvist har arbejdet med salg i 10 år, og før den tid arbejdede hun i ligeledes 10 år med ansvar for indkøb. "Jeg har også været forbi de mere bløde værdier som HR-konsulent i en amerikansk virksomhed, og jeg har læst Human Ressources og logistik på Niels Brock, Jeg brænder for den gode kundekontakt og for at skabe gode relationer til mine kunder og samarbejdspartnere. Det falder mig naturligt at være positiv og smilende," siger Mette Ladefoged Qvist. Det sidste har medarbejderne på Kursuslex allerede erfaret. Der er derfor en stor, varm velkomst til Mette fra kollegerne.

Mød Mette personligt den 26. september

Som mødeplanlægger kan du møde hende dels gennem personlige besøg, som Mette allerede har gennemført, dels som en glad stemme i telefonen, dels på det næste MødeMekka den 26. september på HUONE, hvor Mette naturligvis er med. Kontakt Mette på ml@kursuslex.dk eller telefon: 3814  6042.

Se mere om MødeMekka den 26. september


?