05.11.2018Møde & Event News

Ny app til madpræferencer

2 konferencehoteller er netop gået i samarbejde med leverandøren af den ny app, som gør det lettere at opfylde individuelle krav til maden.

Som de første i hotel- og mødebranchen herhjemme har de 2 konferencehoteller, KolleKolle i Værløse nord for København og HORISONT, der ligger lidt uden for Aarhus, netop indgået samarbejde med virksomheden "Okayfood", som står bag en app og en digital service, gør det lettere at formidle oplysninger om mødegæsternes særlige madpræferencer eller allergier, inden mødet.

Sådan fungerer app'en

Mødedeltagerne indtaster koden til den konference, som de deltager i, og på deres private profil i app’en indtaster de deres madpræferencer. Informationen sendes automatisk til mødestedet. På den måde sparer aller parter tid, og muligheden for mistorståelser minimeres. De to konferencehoteller går i luften med den nye løsning i denne måned.

Der sker en  kraftig stigning i antallet af mennesker med madallergier samtidig med, at mødegæsterne bliver mere og mere bevidste og selektive i valget af fødevarer. App'en kan anvendes både ved særlige præferencer og ved fødevareallergier.

Det bliver nemmere at planlægge

" Vi ser frem til at tage den nye digitale løsning i brug. Der kan let opstå fejl og misforståelser, når man sender mails frem og tilbage. Især ved meget store møder og konferencer," siger Berit K. Leth, hoteldirektør KolleKolle. Med app'en får vi en økonomisk og praktisk  fordel, fordi det bliver nemmere at købe ind, planlægge og tilberede måltiderne til hver enkelt mødegruppe."

 Læs mere om Okayfood

Se mere om HORISONT Hotel & Konference

Se mere om KolleKolle


?