29.07.2020Møde & Event News

Ny hotelkæde på budget-niveau

Denne sommer er Go Hotel City åbnet med helt nye servicekriterier, 130 værelser, 10 hotellejligheder, 2 mødelokaler og nærhed til lufthavnen.

Go Hotel City er det andet i rækken af hoteller, som hotelkæden Go Hotels har opført indenfor de seneste år. Go Hotel City giver danske såvel som udenlandske gæster nem adgang til både metro og motorvej på grund af sin placering lige ved Amager Strand. Der er tale om et 2-stjernet hotel med Green Key-certificering.

En anden form for service

Morgenmads-buffeten kan indtages allerede fra kl. 05, og kaffen er altid friskmalet. Både reception, bar og morgenmads-restaurant med tilhørende veranda er placeret på 4. etage, hvilket er usædvanligt for københavnske hoteller. Hotellet er også indrettet med en rooftop-terrasse, hvorfra gæsterne kan nyde den udsigten til Øresund.

General Manager, Christopher Valentin, siger: "Vi har sat vores personlige præg på hotellet og håber, at gæster ser det som et godt og spændende alternativ til øvrige hoteller i København i budget-klassen. Beliggenheden er helt enestående, for hotellet ligger både i nær afstand til Københavns Lufthavn, Amager Strandpark, Royal Arena, Bella Center og City."

Op til 30 mødedeltagere

Det nye hotel er indrettet i et moderne udtryk og byder på hyggelige, gæstfri omgivelser, en høj grad af digitalisering og gode mødefaciliteter i de to nyistandsatte mødelokaler, som gør det muligt at afholde mindre arrangementer fra 2-30 deltagere. Hotellejlighederne udbydes med store rabatter på langtidsophold, både for private og i firma-regi.

Se mere om Go Hotel City


?