02.08.2018Møde & Event News

Ny konferencesal til 1.400 gæster

FÆNGSLET i Horsens får ny kultur- og konferencesal med plads til 1.400 gæster.

Vestsalen hos FÆNGSLET i Horsens er et helt nyt rum med plads til 1.400 stående gæster og mulighed for at huse bl.a. koncerter, konferencer og andre større arrangementer. Siden Horsens Statsfængsel lukkede i 2006 og genåbnede i 2012 som FÆNGSLET, er det på rekordtid lykkedes at transformere en lukket verden til en åben oplevelsesvirksomhed. Med etableringen af Vestsalen får dette venue og hotel en række nye muligheder.

Fra meget lukket til meget åben

Helt konkret sker etableringen af salen ved, at facaden i FÆNGSLET’s vestlige fløj åbnes op, og en boks med et stort rum skydes ind. Denne boks er designet i et moderne formsprog og materialer, der bidrager til et meget originalt og åbent udtryk, der understøtter transformationen af det tidligere statsfængsel fra lukket til åbent, sådan som det har været tanken med den hidtidige udvikling af stedet.

Med FÆNGSLET har man i historiske rammer  skabt en nutidig kultur- og mødeinstitution og en central dynamo for området. Kilde: Pressemeddelelse

Se mere om FÆNGSLET i Horsens


?