03.06.2019Møde & Event News

Ny lederuddannelse på Saltoftehus

Saltoftehus har indgået samarbejde med "Møller Institute at Churchill College in the University of Cambridge". Det er et perfekt match med godsets gæster.

Kalundborg skal være en uddannelsesby, flere og flere uddannelser kommer til byen, og dermed hænger det således også godt sammen med, at man på Saltoftehus i Svebølle netop har indgået samarbejde med 'Møller Institute at Churchill College in the University of Cambridge' om en lederuddannelse. Da Birgitte Boserup (foto) fra Saltoftehus introducerede sin idé og det samarbejde, hun på Saltoftehus netop har indgået med 'Møller Institute at Churchill College in the University of Cambridge' om en fremtidig lederuddannelse, var det foran en stor samling af erhvervsledere, fra bl.a. Novo Nordisk, Novozymes, NNE, Equinor, BDO, Danfoss Fonden, Siemens, Oracle, Cado, HORESTA, Det Eng. Handelskammer og Ambassade, Ørsted, Mærsk, Kalundborg Forsyning og Kalundborg Erhvervsråd, der var til workshop om den fremtidige lederuddannelse, der skal udbydes på Saltoftehus.

Overlap af værdier

”Jeg besøgte Handelskammeret i London, hvor man fortalte mig, at jeg burde besøge ''Møller Institute at Churchill College in the University of Cambridge', da det er bygget på samme værdier, som Saltoftehus. Jeg besøgte det, vi klikkede med det samme, og jeg inviterede dem, fordi jeg vil gerne bygge noget uddannelse i min konferencebutik på Saltoftehus,” siger Birgitte Boserup.

"Timingen er perfekt, netop fordi der er fokus på Kalundborg som uddannelsesby. Derudover er der flere store virksomheder herude, og hvis man kan tilbyde en international lederuddannelse oven i det, vi allerede kan tilbyde, og kommer til at kunne tilbyde i fremtiden, er det jo fantastisk. Vi havde også et frugtfuldt møde med Absalon i går, og hvis vi kan knytte vores nye initiativ på Saltoftehus sammen med resten af Kalundborg egnen, kan det blive rigtig godt for alle parter – og det er jo netop i A.P. Møller ånden, at det er til gavn for alle parter,” siger Birgitte Boserup.

En verden i forandring

"Hele konceptet af den nye lederuddannelse på Saltoftehus handler om en verden i forandring. Det handler om kommunikation, og hvordan man bedst samarbejder mellem generationer, og netop bruger hinandens ressourcer. ”Vi lever i en verden, hvor alt er under konstant forandring. Alt går hurtigere, og vi skal hver dag forholde os til mange ting - også som ledere. Mange af dem, der kommer hos os er store virksomheder, der har ledere i alle aldersniveauer, og vi vil netop gerne lave noget, hvor generationerne kan bruge hinandens ressourcer," siger Birgitte Boserup.

"Min generation kan give erfaring, og de unge er de naturlige digitale indfødte. På den måde opnår man en hastighed og en tryghed i sine aktiviteter, fordi vi parrer vores viden. Det er netop, hvad de også gør på 'Møller Institute at Churchill College in the University of Cambridge', og det bliver Saltoftehus således en del af nu,” siger Birgitte Boserup, der glæder sig meget til at komme i gang med det hele. Kilde: TV Kalundborg.

Se mere om Saltoftehus


?