25.08.2021Møde & Event News

Nyt bæredygtigt roll-up system

På Møde & Eventmessen kan du opleve Funky Business nye genbrugs roll-up system.

For full-service eventbureauet Funky Business satte nedlukningen under coronakrisen gang i tanker om, hvordan eventbranchen kan bidrage til dagsordenen om bæredygtighed.

Virksomheden lavede en strategi for, hvordan det konkret kan gribes an, og det førte blandt andet til udviklingen af et konkret produkt - et nyt roll-up system, som er baseret på 99 procent genbrug.

Det nye, bæredygtige roll-up system gør det let at skifte banner og genbruge systemet til nye møder, udstillinger, events og andre arrangementer. Det betaler sig både for kunden og for miljøet og sender samtidig et godt signal til omverdenen, påpeger Funky Business.

”Mange virksomheder har bunker af roll-ups liggende i kælderen. De fleste kan ikke selv skifte banneret, og det er billigere at købe en ny roll-up fremfor at sende en brugt tilbage til leverandøren til genbrug,” fortæller Martin Kronborg, som ejer Funky Business.

Dansk genbrugstræ
Det nye roll-up system er fremstillet i et naturligt og stilfuldt nordisk design og skabt udelukkende af dansk genbrugstræ. Banneret er også produceret i Danmark af 100 procent genbrugelige materialer. Med det nye system er det nemt at skifte banner og genbruge sin roll-up.

”Selv om engangsbetalingen måske er dobbelt op i forhold til andre roll-up, er den hurtigt tjent ind, fordi den kan genbruges, og dertil kommer den miljømæssige fordel,” siger Martin Kronborg.

Foruden genbrugselementet støtter man ved køb af hver bæredygtig roll-up system også med til at gøre Danmark 10 kvadratmeter grønnere gennem bidrag til Den Danske Naturfond.  

Du kan møde Funky Business og opleve det nye roll-up system på stand 353 på Møde & Eventmessen i Forum København.

Læs mere om det nye roll-up system.


?