19.10.2020Møde & Event News

Nyt ekspertnetværk klar til at hjælpe branchen

The O choice vil rådgive virksomheder i hotel-, restaurant-, og oplevelsesbranchen.

Idégeneratoren bag netværket er den kendte branche- og økonomimand Kim Nielsen, der har sammensat et stærkt hold af specialister med kompetencer inden for økonomistyring, jura, ejendomme, administration, IT, rekruttering og personale samt markedsføring og konceptudvikling.

”De fleste virksomheder har drømmen, men mangler tid, ressourcer og viden til at realisere den. Især små og mellemstore virksomheder i branchen har ofte brug for råd og vejledning, og dette behov er med den ekstremt vanskelige situation, ikke blevet mindre. Mange virksomheder vil få brug for hjælp til at tænke nyt og måske omstille deres virksomhed til en helt ny hverdag,” vurderer Kim Nielsen.


?