15.03.2019Møde & Event News

Nyt foredrag med Helle Thorning-Schmidt

Landets tidligere statsminister giver nu foredrag gennem One Decision. Fra sommeren 2019 helliger hun sig bestyrelses- og rådgivningsarbejde.

Helle Thorning-Schmidt har valgt at arbejde sammen med foredragsfirmaet One Decision. Helles foredrag tager udgangspunkt i hendes liv med politik, men hun vinkler gerne i retninger, som hun er særligt optaget af – f.eks. ledelse og karriere, Danmarks og Europas fremtid samt den globale udvikling.

Helliger sig nu bestyrelser m.v.

Senest har Helle Thorning-Schmidt været direktør for Save the Children International, en international toppost med mere end 10 mia. i omsætning og ansvar for 17.000 medarbejdere i 100 lande. Fra sommeren 2019 vil Helle bruge sin tid på bestyrelses- og rådgivningsarbejde samt de internationale tænketanke, hun er en del af.

Sådan omtales hun hos One Decision:

"Helle er kendt som en kvinde med masser af mod, stærk udstråling og stor gennemslagskraft. Måske blandt andet fordi hendes far fortalte hende, at ”piger kan blive alt – også statsminister”, og når bølgerne er gået rigtig højt har hun mindet sig selv om, at hvad man ikke dør af, gør en stærkere. Som foredragsholder er Helle skarp, ærlig og direkte."

Se mere om foredraget med Helle Thorning-Schmidt hos One Decision


?