14.11.2019Møde & Event News

Nyt hotelkoncept tæt på dansk åbning

Radisson Red er tæt på åbning, og direktøren for den nordiske premiere for det hotte hotelkoncept er fundet.

Nu er der sat dato på åbningen af det første Radisson Red hotel i Norden. I første kvartal 2020 åbner Radisson Hotel Group, RHG, den store kædes Radisson Red-hotel i Aarhus. Red er et nyt varemærke under den globale hotelkæde, og hotellet i Aarhus med i alt 78 værelser bliver nordisk Red-premiere.

Booking kan ske via Radissons eksisterende organisation

Norske Helene Marie Hallre, der de seneste 2 år har været direktør for det store Radisson Blu Scandinavia-hotel i centrum af Aarhus, bliver nu også direktør for det kommende Red-hotel i Aarhus. Hun forventer at have den nye hjemmeside klar inden udgangen af i 2019. Hotellets salg skal ske via RHG’s eksisterende salgsorganisation i og udenfor Danmark.

Høj vækst af værelser i Aarhus

”Radisson Red er et ukonventionelt livsstils-varemærke, vi forventer alle slags gæster,” siger Helene Hallre. "Vi har generelt en god belægning af hotellerne i Aarhus – også fordi der er kommet flere flyruter til Aarhus Lufthavn, og byen har fået kæmpe eksponering som turistmål i internationale medier.”

Det eksisterende Radisson Blu Scandinavia har 234 værelser og 33 mødelokaler. VisitAarhus forventer 50 procent flere hotelværelser i byen over de næste 5 år. Kilde:StandBy.

Se mere om Radisson Hotel Group


?