23.06.2020Møde & Event News

Nytænkning skaffer indtjening

Hotel i København har besluttet at samarbejde med ejendomsmægleren EDC om at udleje lejligheder uden service.

Hotelbranchen lider enorme tab under coronakrisen, og det presser hotellerne til at tænke ud af boksen. Guest Apart er et af de hoteller, der har valgt at tænke nyt, og det har nu resulteret i, at hotelvirksomheden har indgået et samarbejde med EDC Poul Erik Bech, der skal hjælpe med at udleje hotellets nybyggede lejligheder som boliger på tidsbegrænsede aftaler.

Ingen kannibalisering

"Vi har erfaret, at det er essentielt at nytænke vores kerneprodukt i denne coronatid. Derfor udbyder vi nu vores hotellejligheder som lejelejligheder, som er renset for de traditionelle hotelservices for ikke at kannibalisere vores traditionelle hotelprodukt. Det er en løsning, der passer ideelt til vores hotel, da hjemlighed, eksklusivitet og funktionalitet er omdrejningspunkterne for vores koncept. Vi håber, at vi med dette nye tiltag kan løse et behov for nogle boligsøgende og i samme ombæring få flere gæster på hotellet - det vil være en såkaldt win-win-situation," siger Niels Bonkegaard, direktør i Guest Apart Aarhus. Kilde: Byens Ejendom.

Se mere om Guest Apart i Aarhus


?