12.05.2020Møde & Event News

Regeringen vil booke hoteller til de smittede

Det blev udmeldt på et pressemøde i dag, at smittede med dårlig mulighed for isolation i eget hjem vil blive tilbudt isolation på hoteller og i feriecentre.

Det er ikke alle, der har mulighed for at isolere sig i et værelse i egen bolig, hvis man bliver konstateret smittet. Og konstaterede smittebærere vil der blive flere af, når der nu bliver sat ind med langt flere tests, end landet hidtil har kunnet mestre. Smittede uden mulighed for isolation bliver derfor tilbudt ophold på bl.a. hoteller. Lad dette være en opfordring til hotellerne om at byde sig til. Måske ikke lige så luksuriøse værelser som dette fra Radisson Blu Scandinavia København (foto).

Sådan kan vi undgå 'superspredninger'

Generelt lader regeringens nuværende udmelding til at lægge en del begrundet ansvar ud i forhold til,  hvordan man håndterer samvær og hygiejne. Det vigtige er, at man undgår 'superspredninger'. Derfor vil myndighederne nu også teste frontpersonale, som både selv risikerer smitte i højere grad end gennemsnittet. Og samtidig også selv kan risikere at smitte mange, hvis vedkommende selv er smittet, evt. uden symptomer.

Fremover vil disse retningslinjer sandsynligvis påvirke konferencer, messer m.v. idet, man vil være særligt opmærksom på bevislig raskmelding af de personer, der komemr i kontakt med mange mennesker.

Se mere om pressemødet 12. maj kl 10.00 -11.00


?