26.11.2019Møde & Event News

Så blev det jul i Korsbæk

I sidste uge blev lyset tændt i Korsbæk på Dyrehavsbakken, og bankdirektør Varnæs holdt juletalen for de mange feststemte mennesker.

Maud sang for, da julesangene og –stemmerne skulle trænes, og både Damernes Magasin og Skjern´s havde aftenåbent. Sådan er traditionen hvert år, når den lille mini-landsby indvier stedets juletraditioner.

Mød Laura, Maude og de andre

Torben ”Træsko” Pedersen, den formentlig lykkelige ejer af både Korsbæk og Cirkusrevyen, fortalte anekdoter om tilblivelsen af Korsbæk og Laura vimsede rundt i sit køkken og skældte lidt ud. Alt er som det skal være, og det er ganske vidst – og Dyrehavebakken og Korsbæk har åbent hvert fredag-lørdag-søndag indtil jul.

Se mere om Jul i Korsbæk på Bakken


?