13.06.2019Møde & Event News

Scandic kåret som Leading Business Hotel

Bag kåringen står World Travel Awards Scandic Hotels. Repræsentanter fra branchen anerkender de bedste aktører ved et stort gallaarrangement.

Scandic Palace Hotel på Rådhuspladsen i København modtog sent i aftes titlen som Danmarks ’Leading Business Hotel 2019’. Det skete ved World Travel Awards’ store gallaarrangement, der blev afholdt på Madeira. World Travel Awards anerkender de bedste aktører i rejsebranchen, og det er brancherepræsentanter, der selv stemmer på sine favoritter. De andre nominerede i kategorien var AC Hotel Bella Sky, Radisson Blu Scandinavia Hotel og Radisson Collection Royal Hotel.

Det er 5. gang, Scandic Palace Hotel modtager denne hæder. "Denne pris er noget særligt, da det er branchekollegaer, der har stemt os ind på førstepladsen. Hæderen dedikeres til alle hotellets medarbejdere, der hver eneste dag arbejder stenhårdt for at sikre, at vores gæster har en fantastisk oplevelse, hvad enten de holder møde, bor eller spiser hos os,” siger Mads Brockmann-Petersen, hoteldirektør på Scandic Palace Hotel.

Et hotel for fornemme gæster

World Travel Awards blev etableret i 1993 for at anerkende, belønne og fejre ekspertise på tværs af alle sektorer i turistindustrien. Scandic Palace Hotel Hotellet blev bygget 1910 på Rådhuspladsen og var samlingssted for københavnere, royale familier og internationale gæster. Eksempelvis har filmstjerner som Judy Garland og Audrey Hepburn boet på hotellet. Scandic har drevet Palace-hotellet, der er et af Københavns vartegn, siden 2009. Hotellet har 169 værelser og eksklusive mødelokaler. Kilde: Pressemeddelelse.

Se mere om Scandic Palace Hotel


?