25.06.2019Møde & Event News

Schæffergården er nu Svanemærket

Schæffergården er bæredygtig i alt fra linnedvask, rengøringsmidler og tryksager til vand og varmeforbrug.

”At blive certificeret med Svanemærket er en helt naturlig udvikling for os. Man kan kalde det en kulmination af lang tids fokus på miljø og bæredygtighed. Schæffergården har blandt andet haft ”Den grønne nøgle” i en årrække, men vi føler alligevel, at der er noget ekstraordinært over at kunne fremvise Svanemærket," siger Direktør Peter Feddersen, Schæffergården.

Bæredygtighed er kommet for at blive

Vi har en køkkenhave på 1400 m2, så det giver god mening at have en skarp holdning til affaldshåndtering, vandforbrug, hvilke kemikalier vi bruger, MSC-mærket fisk, ingen genmodificerede fødevarer osv. Vi oplever samtidig, at vores gæster efterspørger viden om, hvordan vi håndterer miljøspørgsmålene hos os,” siger Peter Feddersen.”Vi erkender at fokus på miljø og bæredygtighed er kommet for at blive, og derfor tager vi skridtet fuldt ud og bliver ét af de få hotel og konferencecentre i Danmark, der har Svanemærket."

Hos Miljømærkning Danmark oplever man også, at flere og flere indkøbere fra både private og offentlige virksomheder efterspørger miljømærkerne. For at opnå Svanemærket skal virksomheden leve op til en række skrappe krav, som er fastsat ud fra et helhedsperspektiv, og hvor miljøgevinsten er størst. Nogle krav er obligatoriske og andre krav er pointkrav, hvor virksomheden gør noget ekstra i forhold til hele virksomhedens ”livscyklus”.

Nedbringe miljøbelastning

Målet med Svanemærket er at nedbringe den samlede miljøbelastning. Det handler blandt andet om at: • Begrænse energiforbrug og dermed CO2- udslip • Kildesortere affald og minimere mængden af affald og madspild • Servere et udvalg af økologiske og vegetariske retter • Anvende miljømærkede opvaske- og tekstilvaskemidler (mindst 90 %) • Anvende miljømærkede rengøringsmidler (mindst 80 %) • Uddanne hele personalet, så alle er engagerede i miljøarbejdet.

Se mere om Schæffergården


?