27.11.2018Møde & Event News

Se film fra Meeting Live Vest

Se eller gense "Opmærksomhedsstien" med tips til før, under og efter mødet. Se også Tina Pearsons interview med mødeplanlægger Mette Hannestad.

Hvordan gør du invitationen personlig? Hvordan gør du transporten til en vild og udbytterig oplevelse i sig selv? Hvordan får du gæsterne til at føle sig velkommen, inden de overhovedet er trådt ind ad døren? Hvordan får du smilet og trygheden frem indenfor, så alle er super klar til mødet? Hvordan gøres mødet til en oplevelse, der styrker indlæringen? Hvordan giver du gæsterne et smil på læben, når de går hjem?

Messegæsterne fik alle svarene

Alle svarene blev givet på Meeting Live Vest messen i Messe C, Fredericia i november måned. Ikke mindst gennem udstillerne på "Opmærksomhedsstien". Men også hos de øvrige over 100 udstillere, som ifølge mødeplanlæggerne havde mange gode og individuelle forslag til at skabe opmærksomhed ved møderne.

Under messen var der flere foredrag som inspiration til opmærksomhedsskabende møder, og Tina Pearson fra "Kaffepausen" og "NemTilmeld" interviewede blandt andre mødeplanlægger Mette Hannestad fra Salling Group og den personlige begejstring ved jobbet.

Jysk messe igen i 2019

Gæsterne oplevede en meget nærværende messe, hvor ordet "hyggelig" gik igen, både blandt udstillere og gæster. Især var der mange nye messegæster fra Jylland, hvilket gør messen til et godt supplement til messen i København. Det har længe været et ønske fra jyske mødesteder at få en pendant til Møde & Eventmessen i København. Netop den messe, som fra marts skifter navn til Nordic Meeting & Events EXPO.

Meeting Live Vest gentages til november 2019.

Se videoen fra "Opmærksomhedsstien" / Attention Lane

Se Tina Pearsons interview med Mette Hannestad


?