Advertorial

Skal vi danse?

”Vildt fedt dansetrip” - ”Ingen kunne holde sig fra dansegulvet”.

Det er nogle af de bemærkninger, der er sagt om det band, som Glostrup Park Hotel har hyret til årets julefrokoster. fire fredage i november og december. ”Her hos os foregår julefrokosterne sådan, at flere forskellige virksomheder fester sammen. Hvert firma sidder samlet ved sit eget bord i Restaurant Orangeriet med plads op til 300 personer. Men det er vores erfaring, at der ret hurtigt er skabt kontakter på kryds og tværs mellem gæsterne,” siger salgs- og marketingchef, Mette Wolf fra Glostrup Park Hotel. Den kontakt bliver sikkert ikke mindre i år. For Glostrup Park Hotel har hyret 5-mands bandet ”After Eight Partyband”, som er kendt for at spille folk ud på dansegulvet.

Over 25 års erfaring

”Vi har masser af stamgæster til jul. Folk elsker vores julebuffet med alle de traditionelle juleretter. Vores gæster kan også lide tjenernes facon og gode humør, og så er det et særligt plus for festen, at der er plads både til dem, der kan danse i timevis, og til dem, der helst vil sidde og tale sammen i loungen med et glas cognac i hånden,” siger Mette Wolf.

En særlig julegin & tonic

Festen starter I år med en særlig spændende velkomstdrink. Nemlig en gin & tonic med et strejf af jul. Bagefter stilles der op med, hvad Mette Wolf kalder ”vældig store julebuffeter”. Og man kan være helt tryg ved, at der også er rigeligt med risalamande på buffeten. I år kan man endda tilkøbe en skål til hvert enkelt bord. Med et godt glas portvin og en præmie til alle dem, der får en mandel. Hvis gæsterne overnatter på et af hotellets 210 værelser, kan de nyde den luksus at have tid til at klæde om i fred og ro. Og naturligvis at man ikke behøver at køre hjem. Der er gode pakketilbud, som indbefatter morgenmad næste morgen.

Fest hele året

Glostrup Park Hotel arrangerer firmafester hele året. Netop fordi de lyse lokaler egner sig så godt til det. Om sommeren er der udgang til den store terrasse og parken, som ofte bruges af husets meget kreative samarbejdspartnere inden for teambuilding. Man kan også prøve de stille events, som er anderledes kreative end, hvad man kender fra andre mødesteder. Blandt andet kan man arbejde sammen med ”Woodnwonder”, som viser deltagerne, hvordan man laver anvendelige ting i træ. Kontakt: Glostrup Park Hotel, Restaurant La Cocotte, Tlf. 43 22 18 06.

Se mere om julefrokost på Glostrup Park Hotel


?