17.08.2018Møde & Event News

Smag på Schweiz i København

Den schweiziske ambassade inviterer til en "grill-ring" madevent den 30. august i forbindelse med Copenhagen Cooking & Food Festival.

Den 30. august kan man opleve den schweiziske mesterkok Chris Züger tilberede mad med den innovative grill-metode "Feuerring". Det sker til en event på den schweiziske ambassade i anledning af Copenhagen Cooking & Food Festival.

Open Embassy

Open Embassy eventen har til formål at promovere design, arkitektur og kunst på tværs af Danmark og Schweiz.. Ved besøget på ambassaden kan man opleve Zürich-mesterkokken Chris Züger, der vil tilberede mad på den store grill-ring, som er en specialdesignet grill, hvor man lægger råvarerne på en bred plade omkring åben ild.

Tilbehør og schweiziske vine

Som tilbehør serverer den schweiziske kok Christian Paradisi fra Radisson Collection Royal Hotel lidt lækkert til den søde tand. Foruden maden har de besøgende også mulighed for at smage på en række forskellige vine fra Geneve-området fra producenten La Cave de Genève, der medbringer nogle af deres mest interessante produkter.

Hele arrangementet finder sted kl. 14-18, foregår i ambassadens smukke have med udsigt over Øresund. Kilde: Pressemeddelelse.

Se mere om den åbne ambassade


?