31.08.2021Møde & Event News

Sødt og godt til dit event

Is, chokolade eller kager? På Møde & Eventmessen kan du møde nogle af branchens mest kreative leverandører.

Catering er et vigtigt element ved møder, konferencer og events, og på Møde & Eventmessen kan du møde og opleve en række spændende leverandører til branchen. Blandt udstillerne finder du eksempelvis flere, der appellerer til den søde tand.

Choko Choko Yeah tilbyder højkvalitets designerchokolade, som kan skræddersys til netop dit formål - eksempelvis med logoer eller et helt unikt design. Det er chokolade, der skaber opmærksomhed, for hos Choko Choko Yeah er der ingen grænser for, hvad der kan laves af og med chokolade. Stand 101.

Chokolade er også omdrejningspunktet hos Cocohagen, som tilbyder plantebaserede kakaotrøfler, som ikke er tilsat sukker. De økologiske kakaotrøfler er dog ikke alene sunde, men også supersøde og ifølge Cocohagen ”verdens lækreste”. Stand 357.

Er du vild med is? Så er der også spændende oplevelser på messen. I Scream Ice Cream tilbyder kvalitets-is og var skabte opmærksomhed på sidste års messe i Forum, hvor de lancerede deres 14 unikke IL Primo Softice Gelato-varianter. Softicen produceres på 12 sekunder på virksomhedens svar på en espressomaskine. Dermed kan kunder og gæster få lige netop den variant, de ønsker. Mød I Scream Ice Cream på stand 102.

Kvalitets-is finder du også hos Istid, som producerer hjemmelavet, økologisk og vegansk nitrogen-is, som kan bruges til alle former for events. Isen laves ved hjælp af flydende nitrogen på minus 196 grader, så isen fryses på et øjeblik. Det giver en silkeblød tekstur og bevarer ingrediensernes fulde smag. Oplev Istid på stand 344.

Lækre søde sager finder du også hos Dina Food, som tilbyder kager og desserter til enhver lejlighed. Dina Foods har over 100 kager og desserter i sortimentet, som hovedsageligt består af produkter, der blot skal tø op og derefter er klar til servering. På den måde er det nemt at forkæle gæster og kunder. Møde Dina Foods på stand 141.

Læs mere om messen og tilmeld dig


?