21.01.2019Møde & Event News

Stor konferenceafdeling hos Comwell Kolding

Med en solid økonomi fra ny køber vil hotellet gennemføre en række udbygninger, som bl.a. indbefatter store møde og konferencefaciliteter.

PensionDanmark overtager de bygninger, som huser Comwell Kolding. "Det er en god dag for Kolding," siger koncernchef Peter Schelde fra Comwell Hotels. Salget til 475 mio. kroner spænder en solid økonomi ud under den planlagte udbygning af hotellet.

Comwell-kæden skal fortsat drive hotel i bygningerne som hidtil. Med handlen er man garanteret den økonomi, som er afgørende for planerne om at udbygge Comwell. "Overtagelsen af bygningerne gennem PensionDanmark sikrer grundlaget for, at vi kan videreudvikle hotellet til gavn for hele byen. Nu håber vi på, at der er opbakning i kommunen til de planer, vi har for udvidelsen, så vi kan komme videre med det arbejde," siger Peter Schelde.

Planer om stor konferenceafdeling

Tidligere på året bekendtgjorde Comwell planerne for en udvidelse af koncernens hotel i Kolding, fordi der er stigende efterspørgsel på moderne, fleksible og store møde- og konferencefaciliteter, når virksomheder i dag skal samle gæster fra hele landet. Kilde: Pressemeddelelse samt Jyllands-Posten.

Se mere om Comwell Kolding


?