27.02.2020Møde & Event News

Stort mødested vinder social pris

Prisen er uddelt på baggrund af mødestedets tætte samarbejde med byens jobcenter.

Konventum & Højstrupgård har modtaget Helsingør Kommunes sociale beskæftigelsespris 2019. Hvert år uddeler Helsingør Kommune beskæftigelsesprisen til en virksomhed, som tager et særligt socialt ansvar.

Personalet har villet favne opgaven trods travlhed

”Vi er meget stolte over at have fået beskæftigelsesprisen. Det er en kæmpe cadeau til lederne i rengøringen, køkkenet og restauranten, der utrætteligt har fundet rum og rummelighed til at give ledige borgere en mulighed for at komme tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet,” siger Birgit Nørgaard, administrerende direktør hos Konventum & Højstrupgård. Konventum & Højstrupgård modtager prisen på baggrund af deres tætte samarbejde med Helsingør jobcenter.

Se mere om Konventum


?