20.09.2021Møde & Event News

Syttende går efter endnu en stjerne

Restaurant på Steigenberger Alsik Hotel har ambitioner om mere end den ene michelinstjerne.

Restaurant Syttende på Steigenberger Alsik Hotel & Spa i Sønderborg sikrede sig en michelinstjerne, da uddelingen af de eftertragtede stjerner til restauranter i Norden fandt sted i sidste uge.

I spidsen for restauranten står kokken Jesper Koch, der også er kendt fra tv-programmet Masterchef, og han har ambitioner om endnu en Michelin-stjerne til restauranten i toppen af hotellet i Sønderborg.

"Vi fortsætter det hårde arbejde. Jeg er slet ikke mæt endnu. Vi går efter to michelinstjerner til Syttende og Sønderborg. Det vil gøre mig endnu mere stolt," siger Jesper Koch til Jydske Vestkysten.

Med den ene michelinstjerne til Syttende har i tre danske hotelrestauranter nu michelinstjerner. De to andre er Jordnær på Gentofte Hotel med to stjerner, mens Marchal på Hotel d’Angleterre har én michelinstjerne.

Se mere om Steigenberger Alsik Hotel & Spa


?