16.12.2019Møde & Event News

Thomas Danielsen flytter til Frederik VI

Fra årsskiftet får 4-stjernede Frederik VI’s Hotel ved Odense ny direktør. Salgsdirektøren for musik- og teaterhuset Odeon bliver nu hoteldirektør.

Fra årsskiftet bliver Odeons nuværende salgsdirektør, Thomas Danielsen hoteldirektør for Frederik VI’s Hotel, der ligger 10 kilometer vest fra Odense Centrum. Hotellet med 62 værelser og 25 mødelokaler ligger ikke langt fra motorvejen, har gratis parkeringspladser og er tæt på naturen. Fra årsskiftet skal H.C. Andersen-hotellet drives af Comwell Hotels, der samtidig overtager driften af blandt andet også musik- og teaterhuset Odeon.

Her bliver man set

”Jeg kender Frederik VI’s Hotel og dets gode medarbejdere rigtig godt. Hotellet har det seneste år set en vækst på 60 procent – og næste år lover endnu bedre. Min rolle bliver bl.a. at holde fokus på væksten,” siger Thomas Danielsen.  Han holder især af den intime hygge på et hotel af Frederik VI’s størrelse. "Man føler sig godt tilpas og bliver ikke glemt," siger han. Kilde: StandBy.

Se mere om Frederik VI's Hotel


?