14.05.2018Møde & Event News

Tip til sommerfesten

Giv de udenlandske gæster en særlig oplevelse og indtag middagen på restaurant "Halvandet" på Refshaleøen, hvor der også er mødelokaler.

Når København nu har den egenskab at ligge tæt ved vandet, så var det måske en ide at bruge det som en del af mødedagen. F.eks. ved at tage gæsterne med til strandklubben ”Halvandet” på Refshaleøen, hvor man kan afvikle firmafesten eller byde på en absolut anderledes oplevelse, som kan imponere især udenlandske mødegæster.

Restaurant, bar, marina og aktivitetscenteret ligger i et gammelt industriområde over for Langelinie ved indsejlingen til Københavns Havn. Ved første besøg ville man tro, man var kommet til de sydlige breddegrader med sand, vand, kolde drinks og cool musik.

Rammerne egner sig godt til en sommerfest eller i forbindelse med en kreativ konference. Der findes lokaler til begge dele. Som noget nyt er der i år etableret tre opholdssteder ved stranden: “Hytten”, “Sandkassen” og “Koncert teltet”.

Læs mere om, hvad man kan gøre med vandet i mødesammenhæng i det nye nummer af Møde & Eventmagasinet, som har særtema om både vand og mad.

Læs det nye Møde & Eventmagasinet online

Se mere om Halvandet


?