06.11.2018Møde & Event News

Top-bartender hentet til hipt hotel

Hotellet huser en "hemmelig" bar med sit eget liv, puls og åbningstider. Et sted for cocktailnørder og andet godtfolk.

Hotel Mäster Johan (MJ's) henter københavnsk stjernebartender til Malmø. Som barchef på det hippe Malmø Hotel MJ’s vil Mikael Nilsson, manden bag succesen Ström Bar i København, skabe Sveriges bedste bar.

Hemmelig bar

Mikael Nilsson har de seneste 6 år drevet den internationalt anerkendte Ström Bar i København. Nu vender han ”hjem” til Malmø for at indtage det kulørte og flamingofyldte MJ’s, som ud over en lobbybar huser en indre ”hemmelig” bar med sit eget liv, puls og åbningstider.

”Vi skal være en hotelbar med international atmosfære, hvor både cocktailnovicer og cocktailnørder føler sig hjemme. Det betyder bl.a., at vores bar-menu hele tiden vil ændre sig, så vores gæster altid har noget nyt at glæde sig til. Målet er helt klart at blive Sveriges bedste bar,” siger han med henvisning til, at MJ’s i år blev kåret som Malmøs bedste bar i Nöjesguiden.

Overraskelser sælger

For Arvid Laban Falk, Hotel Manager på MJ’s, er målet at skubbe MJ’s frem i den forreste liga med det allerbedste team. ”MJ’s succes er skabt af de mennesker, der arbejder her. Vi er utrolig stolte over at få Mikael ind i vores team og gennem hans erfaring og kreativitet bringe vores barer til et helt nyt niveau. På MJ’s elsker vi at overraske, udvikle og forny, og Mikael bliver en vigtig del af dette arbejde.” Kilde: StandBy

Se mere om Hotel MJ's


?