Advertorial

”Vi er ikke et typisk mødested”

Mødelokalerne kan åbnes ud til en privat terrasse. Og i restauranten ser man direkte ned på de aktive kobberkedler, hvor Bryggeri Skovlysts egen øl bliver til.

Engang lå der er traktørsted her på stedet. I dag tager ”udflugten” fra København kun et kvarter, inden man er fremme ved bryggeriet med gratis parkering og plads op til 200 gæster. Bryggeri Skovlyst ved Hareskoven lidt nord for København er bygget i 2004 og har alt moderne av-udstyr. Men lokalerne er præget af samme stemning, som dengang her lå et traktørsted for københavnere på udflugt.

Stemningen præger både mødelokalerne og restauranten med bjælker i loftet, solide træborde og hyggelige, lidt gammeldags lamper. I restauranten er der trægulv og brændeovn med levende ild, og man ser direkte ned på kobberkedlerne, hvor øllen brygges. Og lige netop øllen kan man både se, smage og blive klog på.

Smagsprøver og foredrag

Den særlige øl fra Bryggeri Skovlyst både brygges og kommes på flasker her. Øllen findes ikke i butikkerne, men den sælges eksklusivt på bryggeriet. For eksempel kan man få et fint serveringsbræt, hvor man kan smage fire forskellige slags i forbindelse med en frokost eller middag. ”Mange vælger at afslutte mødedagen med et foredrag, hvor de hører mere om brygmetoder generelt og om, hvordan netop vores særlige øl bliver til. Foredraget varer en lille time,” siger selskabskoordinator, Anne Stilling. Inde i hvert mødelokale står en bar. Men endnu har Anne Stilling ikke set baren i anvendelse under et møde, først bagefter eller i forbindelse med fester.

Ikke et typisk mødested

”Folk kommer her ofte på grund af vores afslappede stemning. Og fordi vi ikke er et typisk mødested. Vi er et ægte bryggeri, så det er oplagt at lade dette være en del af arrangementet sammen med nærheden til naturen,” siger Anne Stilling. ”Vi har en event, hvor mødegæsterne går med kokken ud og samler vilde urter i skoven. Nærheden til skoven bruges ofte, også til f.eks. walk & talk.”

Den lidt vildere event går ud på at leje mountainbikes og ræse forbi både urter og skovsnegle på egen hånd. Sidst, men ikke mindst egner stedet sig rigtig godt til oktoberfester, som bryggeriet lægger lokaler til næsten hvert år. Både naturen og øllen præger menukortet, hvor man ser retter som f.eks. brændenælde-vafler og hjemmelavede maltstænger. Man de fleste retter er klassiske og serveres enten à la carte eller som buffet.

Se mere om Bryggeri Skovlyst


?