28.04.2020Møde & Event News

Vi må gribe halmstrået

Nogle har holdt åbent som kontorhotel, andre har lukket alt ned. Nu prøver lukkede hoteller at åbne for den del, som snart kan lade sig gøre.

At holde åbent eller lukket for værelser, køkken m.v. er en afvejning mellem muligheder, markedsføring, spæd indtjening eller en simpel beregning om, hvad der betaler sig bedste på bundlinjen nu og her. Marienlyst Strandhtel (foto) lukkede ned den 18. marts, men åbner så småt op igen den. 17. juni. Først efter 10. maj vil det måske blive lidt nemmere at vurdere, hvor langt denne åbning kan strække sig.

Arp Hansens hoteller har alle åbent

'Alle vores hoteller i København og Aarhus holder åbent, og du kan booke et ophold på normal vis', står der at læse på hotelgruppens hjemmeside. Dog undtaget restauranter, fitnesscenter og pool. 'Vi er SÅ klar til at gøre det vi er allerbedst til – nemlig at tage imod og servicere jer og jeres hotelgæster fra nær og fjern! Vi glæder os til forhåbentlig rigtig snart at kunne byde mange fler’ velkommen og igen give en god oplevelse i København og Aarhus', lyder det i en besked fra Arp-Hansen for nylig.

Man kan kun vente, håbe og antage

Det er med spændt, tilbageholdt åndedræt, at hotellerne afventer statsministerens udmelding om, hvad der skal ske efter 10. maj. Forskellen på maks. 10 personer lige nu og højst 500 personer efter denne skæringsdato synes voldsom. Og hvis man skal have en rettesnor, må man gå ud fra eller slet og ret håbe, at der vil ske et stort spring i frihedsgraderne efter august måned. Det værste er, hvis hjælpen efter 10. maj forsvinder, samtidig med, at man ikke tilnærmelsesvis kan gennemføre de arrangementer og den service, som skaber indtægterne.

Se mere om Arp-Hansen Hotel Group

Se mere om Marienlyst Strandhotel


?