12.06.2019Møde & Event News

Vil du have auditorium, messe eller fest?

Ny partner hos Kursuslex og Konference.dk kan forvandles til stort set alt. Der er plads til 1100 deltagere og 759 spisende gæster.

Marketenderiet ligger i F.L. Smidths historiske kantinebygning, der siden 2005 har dannet rammerne for et af Danmarks mest populære og moderne lokaler til bl.a. konferencer, modeshow, messer, koncerter, kokkeskoler og fester. Det store, lyse rum med højt til loftet er fyldt med god stemning. Marketenderiet er ny partner hos Kursuslex og Konference.dk.

Marketenderiet ligger tæt på offentlig transport og motorvej, og der er 400 gratis parkeringspladser. Derudover er der eget køkken og bageri, der til dagligt leverer brød og kager til førende butikker, hoteller og restauranter i hovedstaden

Plads til 1100 deltagere og 759 spisende

Hos Marketenderiet i København kan man enten selv komme med det hele og blot få hjælpen til at finde den helt rigtige ramme – eller man kan lade Marketenderiet stå for hele arrangementet. Med et stort og moderne industrikøkken, dygtige kokke og erfarne tjenere i ryggen kan man trygt overlade madlavning og glasopfyldning til de professionelle, der dagligt servicerer tusindvis af mennesker.

Virksomhederne i organisationen er samlet under moderselskabet Nordic Solutions A/S og tæller ud over Marketenderiet og Nordic Event også cateringvirksomheden Nordic Catering samt After Work Arrangement, der er specialister i teambuilding og firmaarrangementer.

Se mere om Marketenderiet


?