27.02.2017Møde & Event News

Virtual Reality - nu også på Møde- og Eventmessen

Virtual Reality bliver den nye trend for events. En af udstillerne på Møde & Eventmessen viser lokalerne med V-R.

Kom ind i det samme 360° rum som kollegerne. I ser det samme og prøver eksempelvis, hvordan det er at arbejde sammen med en robot. 2017 er året, hvor flere og flere kommer til at prøve at "befinde sig" i et virtuelt rum.

Rent faktisk kan man i år opleve V-R på Møde & Eventmessen, hvor Danmarks nye kulturhus, ODEON bruger V-R briller til at vise lokaler frem med. Det er firmaet Khora, der står bag den virtuelle præsentation. Også Charlottehaven har V-R brillerne med på standen i år.

"Vi kan levere forudprogrammerede V-R oplevelser fra den ene dag til den anden. Men vi kan også skabe V-R verdener designet til et bestemt formål," siger business udvikler Sergio Oliveira fra firmaet Khora Events i København. "Af færdige verdener har vi for eksempel et online room, hvor man kan gå ind i et community sammen med folk fra hele verden. Man kan være i samme virtuelle rum som sine kolleger i Japan, hvis man vil."

Sergio Oliveira understreger, at det ikke koster det hvide ud af øjnene at skabe målrettede verdener. Især ikke hvis man arbejder med stillbilleder. Det giver sig selv, at jo mere mobil, oplevelsen skal være, jo dyrere. Men priser der starter ved 10.000 kroner er ikke urealistisk.

Læs mere om Khora og V-R events


?