07.06.2019Møde & Event News

WeWork åbner i Danmark

Den internationale kæde af kontorfællesskaber, WeWork, har fundet sin første danske placering. Det bliver i Kødbyen med åbning i midten af 2020.

WeWork er et af verdens største kontorfællesskaber, som ekspanderer aggressivt over hele verden. WeWork har knap 600 kontorer over hele verden fordelt på over 50 byer. Endnu har Skandinavien dog kun stået på ønskelisten.

Især for iværksættere

"Jeg glæder mig over nu at kunne sige velkommen til danske iværksættere og firmaer i vores globale netværk. København er et perfekt sted for start-ups og for innovative selskaber. Kødbyen er i sig selv et centralt og levende kvarter, og jeg er sikker på, at den vil udgøre et inspirerende miljø for vores medlemmer, og vi er glade for at kunne bidrage til udviklingen af området. Med vores første placering i København, ser vi også frem til at kunne forbinde danske virksomheder med nye forretningsforbindelser over hele verden og dermed gøre det nemmere at gøre forretninger både ind og ud af Danmark," siger General Manager, Wybo Wijnbergen,

Skandinavisk look

WeWork i København får som andre steder i verden fleksible løsninger lige fra et enkelt skrivebord til servicerede private kontorer. WeWork samarbejder globalt med Bjarke Ingels som chefarkitekt både år det gælder ny arkitektur, udvikling af fast ejendom, teknologi og design løsninger. I Danmark bliver konceptet på samme vis og 20 procent af interiøret bliver særligt målrettet den dansk look-and-feel. Kilde: Estate Media

Se mere om WeWork


?