09.08.2018Møde & Event News

Zleep åbner i Lyngby

Det nye hotel skyder op ved Helsingørmotorvejen og DTU. I samme forbindelse introduceres begrebet "Zleep Living" med hotellejligheder.

Et ny Zleep Hotel åbner i 2020 ved siden af Ferraris nye domicil lige op til Helsingørmotorvejen og DTU i Lyngby. Dette bliver Zleep brandets 15. hotel i rækken. Farven gul indgår i begge logoer, de har begge fart på – og så bliver de naboer i Lyngby, men derudover er der ikke mange fællestræk mellem hotelkæden Zleep Hotels og Ferrari.

Hotellejligheder

De i alt 112 værelser skal foruden 78 standard hotelværelser også inkludere 34 hotellejligheder. Zleep Hotels vil nemlig introducere et helt nyt produkt under navnet "Zleep Living", som henvender sig til gæster, der skal overnatte i længere perioder. Lejlighederne bliver 50 procent større end de almindelige hotelværelser, hvor der foruden et sove- og badeværelse også kommer et køkken. Det er planlagt, at der skal opbygges et stærkt samarbejde med DTU omkring brugen af hotellejlighederne.

Næste stop Hillerød

"Vi oplever en stigende efterspørgsel for større værelser, hvor man kan ”bo” i længere perioder. Specialister, der er udstationeret eller arbejder med et projekt igennem længere tid og som har behov for et mere hjemligt værelse med et mindre køkken og opholdsrum. Vi kommer til at lave kombinationen med et traditionelt hotel og longstay værelser på andre af vores nye hoteller – blandt andet i Hillerød, som åbner nogenlunde samtidig med Lyngby. Lyngby passer som lokation rigtigt godt til Zleep Hotels, hvor der er meget erhverv, uddannelsesinstitutioner og god infrastruktur og ikke mindst i nærhed til København og lufthavnen. Det er simpelthen en perfekt mulighed for os," siger Peter Haaber, CEO og stifter af Zleep Hotels.

Første hotel i Sverige

Hotelkæden vil være endnu større For Zleep Hotels bliver Lyngby ikke det eneste hotel, der skal åbnes i 2020. Foruden de 9 eksisterende hoteller har kæden 6 yderligere projekter i pipelinen. I 2019 åbner hoteller i Upplands Väsby, Aalborg og Skejby. Førstnævnte bliver Zleep Hotels første hotel i Sverige. I 2020 er det planlagt, at der skal åbnes hotel i Hillerød, Ørestad og nu også i Lyngby. Når Lyngby åbner i maj 2020, bliver det den danske hotelkædes 15. beliggenhed.

Se mere om Zleep Hotel Lyngby


?